• View
• Edit
• History
• Print
• Backlinks

Klasse2

Referat startet af Mette - tilføj endelig

Emnet på dagens møde var biopolitik og lagde sig op i forlængelse af det seminar om biopolitik, der var blevet afholdet d. 21.9.05. Udover at vi mødet mødet fik et resumé fra seminaret forsøgte vi at diskuterer og ikke mindst konkretisere begrebet.

Kommentarer på seminaret om biopolitik

Flere havde kommentarer til seminaret om biopolitik og mødet startede ud med en åben diskussion af dels reaktioner på biopolitik, men også hvordan kunst kan gøre brug af biopolitik. Der blev bla. diskuteret forskellige projekter i forhold til biopolitik som fx. Det franske projekt om fire-hjulstrækkere i Paris, hvor en gruppe aktivister ('de punkterede') punkterer og smører mudder på firhjulstrækkere i Paris (http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=Arkiv/ArkTAvVis.php&pTAvVis=182550)

Et andet projekt (Katherine Guldbæk?) blev også nævnt. Her blev billederne fra reklamer oversat til tekst for at blotlægge de markante budskaber og virkemidler, som reklamen gør brug af.

Ud af disse projekter voksede en diskussion af hvad modstand er og hvor produktiv den er. Kan modstand og negation skabe kreativitet?. Er det nok at yde modstand indenfor en given diskurs eller vil dette blot opretholde det verdensbillede som diskursen stå for. Nogle mente at man skal bryde med det grundlag som diskursen taler indefor og starte fra et andet udgangspunkt. Andre mente at man kan ved at italesætte eller markerer en modstand skabe relationer og forbindelser til andre folk der mener det samme og derigennem starte en nye netværk og diskurser.

Resumé og diskussion af seminaret om biopolitik Se oversigt over seminaret http://www.hum.ku.dk/klik/Dansk%20version%202005/kurser_Workshop_biopol.htm

Christian Borchs oplæg om biopolitik som kriminalpolitik Baseret på det magtbegreb som Focault beskriver indtræder i 1700 tallet, beskrev Borch hvordan der i vores samfund er indlagt forskellige usynlige og synlige 'retningslinier' der skal få os til at opføre os som magten/loven gerne vil have. Det bliver en slags aktiv formende biopolitik som normaliseringskraft med et præventivt mål, idet det ofte involverer at forhindre folk i træde udenfor de rammer samfundet har sat. Så som at designe bænke, som man ikke kan sove på for at undgå at hjemløse skal bruge dem til det, men stadig have bænke sat op for at understøttet ideen om et fællesskab. I diskussion af disse ideer blev det fremhævet at kreativiteten og kunsten godt underbygge denne biopolitik og dermed 'hjælpe' den dominerende magt. Den kan selvfølgelig også blotlægge de midler der bliver brugt - der blev nævt kunstere som Jakob Kolding og Niels Norman.

Anders Fogh Jensens oplæg om Biopolitik og liberalisme Anders var selv med på mødet og beskrev hvordan han i oplægget ser biopolitik og liberalisme som sammenhængende, da begge er et forsøg på at styre mindre og få tingene til at gro selv (målet er vækst). Dette kræver dog en masse sikring.

Erik Granly Jensens oplæg Erik fortalte på mødet om hans kritiske tanker iforhold til Negri og Hardts Empire. Udgangspunktet var en kritik af ikke at bruge Melvilles Skibet og Døden som billede på magten i det moderne og en måde man kan forholde til en altomsluttende magt. I bogen bruger og imiterer slaverne den dominerede magts midler til at få deres revolution igennem. Dette sammenlignede Erik med Al Qaedas taktikker når de bruger og overtager kommunikationsstrukturer osv. i det vestlige samfund for skabe modstand. Iøvrigt bruges denne taktik også af US som mht til Guantanamo, idet de bruger og manipulerer den eksistererde lovgivning for at ligimitere basen og fangerne. (de argumenterer juridisk for ikke at følge juraen)Den eksisterende magt bruges til at finde et manøvrerum. I oplægget blev Giorgio Agamben teorier omkring biopolitik også fremhævet.

'Film: Jeanne Dielman, 23 Quai du Commerce, 1080 Bruxelles' af Chantal Akerman fra 1976

Et uddrag af Akermans film blev vist og efterfølgende diskuteret i forhold til biopolitik. Filmen skildre hverdagslivet for en kvinde og blotlægger de rammer og regler hendes liv er 'underlagt'. Diskussionen handlede om hvorvidt sociale relationer og biopolitk er det samme og hvilke muligheder kvinden i filmen så som revolution. Der blev også diskuteret hvordan det stilistiske udtryk havde indflydelse på oplevelsen af filmen og hvordan hendes psykiske tilstand blev afspejlet.

Film: Yomango Tango Til slut nåede vi at se Yomango Tangos kritiske svar til det argentinske krak.