• View
• Edit
• History
• Print
• Backlinks

Klasse4

Referat af Fri Klasse onsdag d. 26. Oktober (Ref: Jakob - tilføj!)

Lars lagde ud med at introducere Critical Arts Ensemble og deres arbejde siden 1985. Deres arbejde koncentrerede sig i de første år omkring Internettet og kommunikationsnetværker og søgte at afdække magtforhold i forbindelse med de spirende kommunikationsteknologier som forbinder os gennem nettet. I 1990erne forlod de dette felt, da de følte at der på det tidspunkt var mange der efterhånden havde taget netkritikken op. CAE således kunne ændre fokus. De begynde så i midt90erne at beskæftige sig med bioteknologi – og biopolitik.

De betragter sig selv som ’praktikere – ikke-kunstnere’.

Deres kritiske metode er den ’permanente modstand’ – der er intet endemål, ingen totalløsning.

Laboratoriet bliver deres reelle og symbolske rum; det indikerer kollektivitet og processualitet. De anvender ofte laboratorium tableauer i deres installationer i kunstrum. Læs Solveig Gades artikel http://friklasse.dk/index.php?n=Main.KunstIntervention-Terror?

Dernæst fortalte Jens om ’sagen’ mod Steven Kurtz, et af medlemmerne af CAE.

Efter at hans kone døde i deres hjem af et hjertetilfælde blev ambulancefolkene mistænksomme da de fik øje på noget af Kurtz laboratorieudstyr som fandtes i deres hjem. De tilkaldte politiet som tilkaldte FBI og Kurts blev tilbageholdt under anklage for bioterrorisme. Konens lig og Kurtz’ computere etc. blev beslaglagt, men det blev hurtigt klart at udstyret mm. ikke var farligt. Dette betød ikke at FBI opgav anklagerne mod Kurtz og sagen verserer stadig. Vi så følgende klip: (NBC News) http://www.appliedautonomy.com/cae/MSNBC_high.mov og (Democracy Now – tv-stationen) http://play.rbn.com/?url=demnow/demnow/demand/2004/july/video/dnB20040708a.rm&proto=rtsp&start=40:29.02

De biopolitiske problemstillinger som CAE arbejdede med fik således en pludselig drejning i det myndighedernes biomagt pludselig ramte Kurtz personligt - selv om han ikke havde foretaget sig noget egentligt ulovligt. Vi diskuterede hvorfor myndighederne ikke droppede sagen da det blev klart at der ikke var nogen fare. Enten for ikke at tabe ansigt – eller for at opretholde en følelse af usikkerhed i befolkningen og markere en situation af undtagelsestilstand. Jens fortalte at der specielt i forbindelse med visum-sager var tusindvis af lignende sager med terror-anklager, men uden dom. Kurtz' sag blev kendt fordi han var en anerkendt kunstner.

Dernæst fortalt Lucia kort om en bog der beskriver graffiti-fænomenet skrevet af en norsk kriminolog. Lidt i forlængelse af diskussionen om kontrol af og kriminalitetsforebyggelse i det offentlige rum. Cecilie Høigård: Gategallerier > http://www.kongoimagazine.no/displayarticle6-mode=thread.html. Tidligere bog: Baggader.

Bogen er inddelt i 5 afsnit: Historiske baggrund Orden Renhedens pris Et kald med tillægsgevinster Fare

Bogen beskriver hvad der sker når en malerkultur møder en kontrolkultur; hvilken æstetik kan legitimeres frem for en anden. Forfatteren er sympatisk overfor graffiti-kulturen – og har en politisk indgangsvinkel til ’konflikten’

Derefter diskuterede vi modstand og hvilke mulige modstrategier der kunne tænkes. Om man kan virke indenfor organisationer, virksomheder, institutioner og på den måde arbejde kritisk indefra, eller om man skal være mere konfrontatorisk.

Kort evaluering (kl. 16.15) vi talte om hvad vi skal fokusere på efter konferencen ’The expanded notion of public art’ på Akademiet d. 8. November fra kl. 9.30 og Barbara Steveni’s besøg i Fri Klasse d. 9. November. Jeg foreslog at vi i forlængelse af diskussionen om modstand skal tage begrebet Autonomi op.